Moderne uden vedligeholdelse

På Næs Å Bakken er der pt. opført 6 rækkehuse. Husene er opført som lavenergihuse bygget i moderne og vedligeholdelsesfrie materialer i tre forskellige størrelser  (2-, 3- og 4 rums bolig). Alle med integreret carport og en lille terrasse på begge sider af huset. 

 

Husene fungerer som udlejningsboliger for rolige og stabile lejere.  For interesse herom kontakt os endelig. Pt. er alle boliger udlejet.

Plantegninger

Husene er udstyret med den nyeste teknologi inden for lavenergi og energirigtig opvarmning. Langt størstedelen af husenes opvarmning og varmt vand produceres via genvinding af energien i den luft, som udsuges fra køkken og badeværelse. Samtidig er husene udstyret med solceller, der producerer tilskudsstrøm til husets forbrug.

Huset indeholder: Entré. Badeværelse med brusehjørne. Stort depotrum. Stort soveværelse. 1, 2 eller 3 værelser. Lækkert HTH-køkken med rigtig god skabsplads og i åben forbindelse med rummelig opholdsstue med udgang til terrasse.

2 rum

55,1 kvm
16,4 kvm garage

3 rum

82,2 kvm 
16,4 kvm garage

4 rum

100,3 kvm 
16,4 kvm garage

Husene er opført i de nyeste og mest robuste materialer

Om Næs Å Bakken

Facaden: Facaderne er udført i fiberbetonelementer fra BB Fiberbeton. Fiberbetonelementerne er vedligeholdelsesfrie og har en høj modstandskraft over for vind og vejr.

Træbeklædning: Gavltrekant, carport og brystning under vinduer er beklædt med sortmalet 25mm træklink.

Om Næs Å Bakken

Tag: Taget er et tagpaptag med listedækning. Tagpaptag er et tag med lang holdbarhed og lav vedligeholdelse.

Tagrender: Tagrender og nedløbsrør i Alu-zink.

Om Næs Å Bakken

Vinduer og døre: Vinduer og døre er af typen træ/alu fra WEGA. Træ/alu vindue fra WEGA er en energivenlig løsning, som næsten er vedligeholdelsesfrit. Indvendig træoverflade er hvid og udvendigt alu overflader er antracitgrå.

Solceller: Der er til hver bolig et solcelleanlæg, som vil producere strøm til boligen. Sammen med varme- genvindings-ventilationsanlægget vil solcelleanlægget sørge for at boligen vil få en grøn og billig opvarmningsform. Solcellerne er af typen BMO-265Wp Mono Black. Størrelsen af solcelleanlægget vil variere efter boligens størrelse. Til en bolig hører 4, 8 eller 10 solcellepaneler.

Varmegenvindingsanlæg: Varmegenvindingsanlægget sikrer et godt indeklima ved at skifte den ”forurenede” og fugtige luft ud med frisk og ren luft. En varmegenveksler fungerer på den måde, at den overfører varmen fra den ”forurenede luft” inde fra huset til den friske luft, som bliver blæst ind i huset.

Har du spørgsmål til materialer, byggeproces, eller lignende, er du velkommen til at kontakte BRDR. PEDERSEN AS på 54 44 38 81 eller bkl@brdr-p.dk